Nyheder

På Lærkegård tilbyder vi at afholde fester, events og møder

Vi har stor erfaring med værtskab og fester, og  flere gæster har angivet den personlige stil vi praktiserer her på Lærkegård som et ekstra plus.

Fester, events og møder leveres altid efter nærmere aftale og efter kundens specifikke anvisninger.

Lærkegårds Gildesal

I Gildesalen er der plads til ca. 40 personer. Dette lokale er velegnet til fødselsdage, møder og andre events med bespisning.

Om sommeren tilbydes det yderligere at man kan benytte gårdmiljøet som et selvstændig og afgrænset område for begivenheden.

Lærkegårds Cafe

 

I Cafeen som er brandgodkendt til maksimalt 75 personer, har vi plads til 60 – 65 siddende gæster. Her afholder vi også fester og møder og Lærkegårds åbne events, eksempelvis foredrag, vin og ølsmagning, temafester og andre hyggelige sociale arrangementer.

Cafeen kan også benyttes til private arrangementer efter nærmere aftale. Disse arrangementer foregår primært efter cafeens lukketid. Ved større arrangementer i åbningstiden lukkes cafeen for andre gæster.

Pakkeløsning

Vi ønsker at være garanter for at fester, events og møder på Lærkegård bliver hyggelige og vellykkede.  Fester og arrangementer leveres derfor normalt kun som en pakkeløsning. Det handler om at have gæsterne  i fokus, så vi kan bruge vores ekspertise og evner til at levere en optimal og personlig fest for kunden.

I dette koncept indgår  indkøb, opdækning, madlavning, servering,  oprydning og rengøring.